Sworn Inspection / Vejer & Måler i Esbjerg er et inspektionsselskab,
der efter anmodning leverer udførelse og dokumentation af uvildige inspektioner og kontrolopgaver i ind- og udland.
Vores services omfatter inspektion af eksportforsendelser, kontrol-opgaver, vejning, prøvetagning samt diverse surveys bl.a. i forbindelse med skibsanløb.
Sworn Inspection samarbejder med et netværk af indenlandske og udenlandske inspektionsselskaber, herunder andre akkrediterede
vejer- og målerforretninger i Danmark / Uni Inspection.
Sworn Inspection / Vejer & Måler i Esbjerg er akkrediteret af
DANAK til inspektionsopgaver ifølge den europæiske standard ISO/IEC 17020:2012.
De akkrediterede opgaver omfatter, vejning, prøvetagning, tally eller inspektion af emner efter kundespecifik ordre.

Sworn Inspection har opereret fra kontoret i Esbjerg igennem mere end de sidste 50 år. Vores erfaring er udviklet over årene og vores opgaver leveres på et højt etisk niveau – med kvalitet, pålidelighed og integritet som særpræg.
Som grundlag for akkrediteringen skal inspektionsselskabet leve op til et kvalitetsstyringssystem. Der leveres kvalitetssikrede, ensartede ydelser af veluddannede og fagligt kompetente inspektører.
Sworn Inspection / Vejer & Måler i Esbjerg er superintendent member af FOSFA, hvorved selskabet kan levere FOSFA approved surveys i forbindelse med bl.a. lastning og losning af skibe med olie- og fedtstoffer.

Den uvildige part mellem køber og sælger
Uvildig inspektion og kontrol er ofte ønskelig eller nødvendig i forbindelse med dokumentation af handlede varepartiers mængde, beskaffenhed og tilstand. Vores ydelse kan bestilles af køber eller sælger, men vi vil helst fremstå som uvildig imellem de to parter. Dokumentationen af et vareparti kan eksempelvis være grundlag for udbetaling af fakturabeløbet før varens overgivelse til køber – remburshandel.
Vore services giver derfor værdi og sikkerhed til en lang række operatører i forbindelse med køb og salg af varepartier, ligesom disse kan være grundlag for udbetaling af tilskud m.v.
Vores ydelse dokumenteres over for kunden med udstedt inspektionsrapport i form af vægtattest, prøvetagningsattest, kontrolrapport eller lignende – alt efter kundens ønsker.
Se vores Salgs og leveringsbetingelser

Historien om Vejere og Målere

Vores historie går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Christian V etablerede et korps af Kongelige Vejere og Målere for at kunne håndhæve og kontrollere standarder for mål og vægt. Danske Vejere og Målere har siden da leveret klippefast troværdighed, når det gælder uvildig kontrol af varepartiers mål, vægt og antal.
I 1931 blev den kongelige benævnelse afløst af en Statsautorisation, der siden igen er ændret til den godkendelse vi har i dag, nemlig den internationale akkreditering til inspektion, der her i Danmark leveres af DANAK.
Sworn Inspection / Vejer & Måler i Esbjerg har således rødder helt tilbage til det kongelige korps, men opererer i dag som øvrige Vejere og Målere i Danmark – nemlig som private virksomheder, der udbyder services til såvel offentlige myndigheder og private virksomheder i såvel ind- og udland.